9 udvalgte oplevelser til dig i denne måned.
November er måske nok mørk, men den er absolut ikke kedelig. Der er nemlig masser at lave i hovedstadens mange hjørner og afkroge. Vi har samlet 9 ting, du kan tage dig til i november, som enten mætter, gør dig klogere eller sætter smil på læben.
Mortensaften
Så er det tid til andesteg, kartofler og sovs når det igen er Mortensaften 10. november. Har du ikke tiden eller madlavningsevnerne til at stå med andesteg i ovnen, er der mulighed for at spise den ude blandt én af de mange restauranter i København, der enten serverer en klassisk eller en nyfortolket udgave af den traditionsrige middag.
Hvor: København.
Find Københavns bedste restauranter her.
Julemarked
Julen kommer tidligere end vi tror, og når det kommer til julemarkeder, starter flere af dem i november. Du kan blandt andet besøge det store H. C. Andersens julemarked på Nytorv med boder fra mange forskellige lande allerede fra 17. november. Højbro Plads og Frederiksberg Runddel pynter også op med juletræer, julemænd og tusindvis af funklende julelys, når de byder velkommen til deres julemarkeder.
Hvor: København.
Se alle Københavns cool områder her.
Shoppingcenter
Det er oplagt at shoppe julegaver med gode rabatter, når tilbudsfesterne Singles Day, Black Friday og Cyper Monday indtræffer i november. Her kan du søge ly mod novembervejret i et af de mange shoppingcentre, som ligger fordelt rundt omkring i hovedstaden. Her kan du tage i Fields på Amager, som har et stærkt butiksmix med 105 butikker med et bredt udvalg inden for mode, elektronik, bolig, dagligvarer, personlig pleje samt 21 restauranter. Besøg også Danmarks bedste shopping center Frederiksberg Centeret eller Fisketorvet på Vesterbro
Hvor: Storkøbenhavn
Drik varm kakao
Når det er koldt, er der én ting, man ikke må gå ned på: Varm chokolade. Hos Peter Beiers fire caféer kan du vælge mellem hele 23 forskellige chokolader til din varme drik, og personalet hjælper meget gerne med at guide dig. Hos Desserthuset på Frederiksborggade gør de din varme drik ekstra sød og festlig med flødeskum, skumfiduser og chokoladesauce på, og hos Social Foodies på Frederiksberg kan du få en ægte kop varm chokolade lavet på rigtig mørk chokolade af god kvalitet.
Hvor: København
Find Københavns bedste caféer her.
Jægerspris Slot
Er du til slotte, dansk historie og smukke herskabelige rum skal du tage mod Jægerspris og besøge Jægerspris Slot. Tag på opdagelse på slottet og kom dybere ind i slottets historie sammen med andre historieinteresserede gæster. Spis en frokost på Café Danner, der holder til i de lokaler hvor Grevinde Danner drev børnehjem. Caféen er i dag også et arbejdsfællesskab for borgere med særlige behov.
Hvor: Slotsgården 20, 3630 Jægerspris
Køb din billet her.
Medicinsk Museion
Det medicinske museum i Bredgade, Medicinsk Museion, er en museumssamling grundlagt i 1906 af en gruppe københavnske læger, og består i dag af over 250.000 genstande. Museet et ikke for sarte sjæle, da det indeholder store samlinger af konserverede fostre og legemsdele i glas, kranier og knogler samt særlige temaudstillinger. Museet indsamler blandt andre materialer fra hospitalsvæsenet, tandlægevæsenet og medicinalindustrien, og viser, hvordan lægevidenskaben har udviklet sig gennem årene.
Hvor: Bredgade 62, København K.
Besøg en cocktailbar
København bugner af cocktailbarer med cocktails af bedste kvalitet, så hvorfor ikke begive sig ud på én eller flere af dem. Rubys i Indre By bliver ofte kaldt byens bedste cocktailbar med deres sæsonprægede cocktails og unikke indretning.
På Vesterbro finder du blandt andre cocktailbaren Lidkoeb, der gemmer sine tre etager i en baggård med kulørte lamper og bindingsværk. Og på Nørrebro er kælderbaren The Barking – en populær kending.
Hvor: København
Find lækre cocktailbarer i København her.
Black Friday i København
Black Friday bliver større og større her i Danmark. Dette er dagen, hvor du kan finde nogle gode tilbud op til jul, så du kan spare penge på julegaverne. I København følger de fleste butikker denne tilbudsdag, så det er muligt at købe alle julegaverne til gode priser. Black Friday falder i 2022 den 25. november, men hele ugen op til er det også muligt at finde gode tilbud.
Så hvis du ønsker at spare penge på årets julegaver eller ønsker at give større gaver for færre penge, så udnyt årets Black Friday i København.
Hvor: Hele København
Se hvor du skal shoppe her.
SMK - Matisse: Det Røde Atelier
Fra den 13. oktober 2022 kan du opleve en fantastisk ny udstilling på Statens Museum for Kunst med den anerkendte Henri Matisse. SMK forener i samarbejde med The Museum of Modern Art i New York det ikoniske værk Det Røde Atelier med andre kunstværker, der kan ses i maleriet. Frem til februar 2023 kan du nu opleve en af det 20. århundredes helt store kunstner.
Det Røde Atelier et en helt unik mulighed for at komme tæt på Matisses værker og arbejdsmetoder.
Hvor: Statens Museum for Kunst
Køb din billet her.